• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Privatlivspolitik
  • Annoncering
  • Om Nysted Avis
  • Log In
    • Log In
    • Opret bruger
    • Rediger profil

Nysted Avis

Avis for Nysted og omegn

Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området

Facebook
  • Alle nyheder
  • Magasinet
  • Kultur
  • Om Nysted
    • Restauranter og hoteller i Nysted
    • Boliger til salg
  • KALENDEREN
  • Kort

Ole Garde

Borgermøde om strand- og skanseområdet

29. marts 2019 af Ole Garde 1 kommentar

En række foreninger og borgere i Nysted og omegn ønsker at bevare og forbedre det naturskønne Skanse- og strandområde.

Derfor går de nu i gang med at lave en udviklingsplan for området – i samarbejde med Guldborgsund Kommune – til glæde for Nysteds egne borgere og for turister på Lolland-Falster.

NET, NOF, NORRØN m.fl. står som initiativtagere, og vil senere have en dialog med Guldborgsund Kommunes politikere om, hvad der skal ske med områderne.

Brug for hjælp

– Dermed kan vi sammen løfte Nysted Skanse og strand til et område, vi alle kan være (endnu) mere stolte af. Og har lyst til at bruge; til leg, familieudflugter, ro, fordybelse, bevægelse og rekreative formål, skriver Nysted Erhvervs- og Turistforening i en pressemeddelelse.

– For at gør det har vi brug for JERES HJÆLP:
• HVAD SYNES I, DER ER SKØNT VED STRANDEN?
• HVORDAN BRUGER I OMRÅDET (med børn, hund, kajak, båd osv.)?
• HVAD ER KNAP SÅ GODT – OG HVAD BØR VI HELT SIKKERT FORBEDRE?

Disse spørgsmål og andre emner og forslag, vil blive drøfte på et borgermøde på Nysted Skole, den 9. maj 2019.

Forslag fra arkitekterne NORRØN

Der vil også være oplæg fra arkitekterne fra NORRØN. NORRØN vil fortælle om andre spændende naturområde-projekter, de arbejder med.

NORRØN vil de præsentere deres første bud på, hvad de finder interessant at bygge videre på i Nysted. – så borgermødet i fællesskab kan komme med de bedste bud på, hvad der er særlig unikt ved vores område, og hvordan vi ønsker at lave forbedringer i de kommende år.

Der vil være kaffe, vand/sodavand, frugt og kage.

Skrevet i: Forside, Miljø, Nysted

Preben Høgdal er død

27. marts 2019 af Ole Garde Skriv kommentar

Preben Høgdal døde pludseligt tirsdag eftermiddag under et besøg i sin gamle systue i Nysted.

Af Ole Garde

Preben Høgdal kikkede ofte ind til os i rejsebureauet i Adelgade 42 når han var i Nysted. Han kom for at få en kop kaffe og en sludder, og ikke mindst for at se, hvordan det skred frem med den omfattende ombygning af hans gamle fabrik, Brdr. Engelbredts systue, som vi overtog for et par år siden.

Preben Høgdal

I tirsdags fortalte Preben Høgdal mig, at han ikke havde haft det så godt siden nytår, hvor han var faldet om i Københavns Lufthavn på vej ud at rejse. Det var lungerne, der ikke fungerede ordentligt.

Vi havde lige fået hældt kaffen op, da Preben Høgdal fik et ildebefindende. Jeg ringede efter en ambulance, og vi fik hjælp til at give Preben Høgdal hjertemassage.

Ambulancen kom allerede efter omkring 10 minutter, men der var desværre ikke noget at gøre. Preben Høgdal blev 82 år.

Preben Høgdal blev ansat som kontorchef i Brdr. Engelbredts systue i 1964, og blev først installeret i den lille lejlighed, hvor der nu er administration. Samme sted havde han senere kontor i mange år, og samme sted døde han i tirsdags.

Efter fire år som kontorchef blev han direktør for virksomheden i 1968, og i 1977 overtog han selv virksomheden, og fortsatte under navnet Brdr. Engelbredts efterfølger. Han fortsatte driften af virksomheden frem til 2011, hvor den sidste tilbageværende kunde – Falck – begyndte at købe deres uniformer i Vietnam.

Vi købte den gamle fabrik i 2017, efter at den havde været til salg i mange år. Få dage efter købet ringede Preben Høgdal for at høre, om der var noget, han kunne hjælpe med.

Selv om han var flyttet til Nykøbing, købte han altid sine blomster hos Heidis Blomster. Og så kikkede han ofte forbi hos os, og fortalte fine små historier om fabrikken, medarbejderne og om de oprindelige stiftere, familien Engelbredt .

Besøget tirsdag skulle blive det sidste, og vi kommer til at savne de besøg.


Se også:

Vietnam-konkurrence lukker familiefirma fra 1920



Skrevet i: Forside, Nysted

Nysted Mole åbner for sæsonen

24. marts 2019 af Ole Garde Skriv kommentar


Fredag den 29. marts kl. 16 åbner Nysted Mole.

Så er det ved at være forår!

Gratis is.

Som sædvanligt har Nysted Mole GRATIS softice. Så kig forbi søndag mellem 12-13 og nyd en gratis is på havnen.

Skrevet i: Forside, Nysted

Indbrud i Brugsen i Nysted

24. marts 2019 af Ole Garde Skriv kommentar

Der har i natten mellem lørdag og søndag været indbrud i Brugsen.

Martin Berg, der er uddeler i Brugsen i Nysted oplyser, at der natten mellem lørdag og søndag har været indbrud i Brugsen i Nysted.

Søger vidner

– Hvis du har været på gaden natten mellem lørdag og søndag mellem kl. et og fire, – sådan cirka – og set noget ved butikken eller på vejen ud for butikken, så må du meget gerne kontakte Brugsen i Nysted, oplyser Martin Berg. – Ring gerne – giv mig et kald på 54 87 10 94.

Hvis man har oplevet noget udsædvanligt, er Brugsen meget interesseret i at høre om det.

– Det kan fx. være parkerede biler langs Wichmandsvej eller over for butikken eller personer, der på anden måde har vist interesse for vores bygninger, skriver Martin Berg.

De har haft værktøj med, som har vejet noget. Enten har de båret på noget større eller haft det i nogle tasker, der må have været lidt tunge.

Alarmen virkede

Brugsen oplyser, at Alarm og sikring af bygningen har virket efter hensigten, så der har ikke været noget udbytte.

Skrevet i: Forside, Frivillige

Ny butik åbner i Adelgade

14. marts 2019 af Ole Garde Skriv kommentar

Butikken skal bruges til kontorfællesskab, og der er plads til flere.

– Tine arbejder med tal og Kirstine arbejder med ord, skiver de to nye indehavere af butikken i et opslag i vinduet.

Endnu ikke helt færdige

De to har overtaget lejemålet den 1. marts, og er stadigt ikke helt færdige med indretningen, men er allerede begyndt at bruge butikken som arbejdsplads.

Butikken ligger i Adelgade 26B.

– Vi drømmer om en eller to nye kollegaer mere at sige godmorgen til, udtaler Kirstine Korsgaard. Erhvervet betyder ingenting. Det vigtigste er, at man vil være med til at drive butikken i fællesskab.

Hvis man er interesseret, kan man kontakte Kirstine Korsgaard på kirstinekorsgaard@gmail.com. Kontorpladsen er ikke møbleret, så man skal selv have møbler med.

Skrevet i: Erhverv, Forside

  • « Go to Previous Page
  • Side 1
  • Interim pages omitted …
  • Side 21
  • Side 22
  • Side 23
  • Side 24
  • Side 25
  • Interim pages omitted …
  • Side 46
  • Go to Next Page »

Primær Sidebar

Seneste nyheder

Nye solgte ejendomme i Nysted området

7. maj 2025 - 8:17

Nello & the helping hand blues Band

9. februar 2023 - 9:58

Bobo Moreno & KK Soulband i Nysted Biograf – UDSOLGT

28. januar 2022 - 8:43

Netto lukker den 23. oktober

11. oktober 2021 - 17:09

Grace James i Nysted Biograf

31. august 2021 - 16:07

Så åbnede middelaldermarkedet

7. august 2021 - 8:58

Brand i landejendom

3. august 2021 - 8:00

Havnefest og markedsdag

2. august 2021 - 11:53

Kvinde på 78 år fra Nysted død efter trafikuheld

29. juli 2021 - 13:30

Nysted lokalhistoriske Arkiv søger materiale

28. januar 2021 - 15:19

Gult og grumset vand i Nysted

29. december 2020 - 8:09

Glædelig jul og godt Nytår

23. december 2020 - 16:06

Tyveri, våben og ulovlige stoffer

16. december 2020 - 10:26

Julebelysningen tændt i Nysted

20. november 2020 - 15:59

Julemarked og juletræstænding aflyst

19. november 2020 - 17:17

Nysted Kalenderen

Der er ingen kommende begivenheder.

Vis kalender

Billedserier

Havnefest og markedsdag

Igen oversvømmelse i Nysted havn

Mens vi venter på Guldborgsund Kommune

Hajkutter Festival & Regatta vel overstået

Sankt Hans bål i Nysted Havn

Kulturel weekend i Nysted

Sommermarked på Gammel Torv

Så kom de nye flagstænger frem

Copyright © 2025 · Metro Pro til Genesis Framework · WordPress · Log ind