• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Privatlivspolitik
  • Annoncering
  • Om Nysted Avis
  • Log In
    • Log In
    • Opret bruger
    • Rediger profil

Nysted Avis

Avis for Nysted og omegn

Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området

Facebook
  • Alle nyheder
  • Magasinet
  • Kultur
  • Om Nysted
    • Restauranter og hoteller i Nysted
    • Boliger til salg
  • KALENDEREN
  • Kort

Musik

Restaurant Det Gamle Pakhus er godkendt

11. oktober 2019 af Ole Garde Skriv kommentar

Det gik pludseligt meget stærkt.

I dag – fredag kom Guldborgsund Kommune og Beredskabsstyrelsen på besøg i Nysted og efter kort tid modtog restauranten Ibrugtagningstilladelsen fra Guldborgsund Kommune.

Restauranten åbner onsdag

Meget kort tid derefter fremsendte Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi restaurantens alkoholbevilling.

Restauranten forventer at åbne onsdag den 16. oktober 2019. Det bliver en langsom åbning, hvor restauranten i begyndelsen ikke vil kunne tage alle de knap 80 gæster der er plads til. Først skal køkkenfaciliteterne testes og læres bedre at kende.

Skrevet i: Forside, Kultur, Musik

Mens vi venter på Guldborgsund Kommune

8. oktober 2019 af Ole Garde Skriv kommentar

Nysteds nye restaurant – Det Gamle Pakhus – har været klar siden begyndelsen af september og venter kun på kommunens godkendelse.

Fra vores egen verden
Nysted Avis og Restaurant Det Gamle Pakhus ligger i samme bygning og er ejet af samme selskab
.

Nysted får forhåbentligt snart en ny stor restaurant

Vi har arbejdet med at istandsætte bygningerne i Adelgade 40 – 42 i længere tid. Sidste vinter var det alt det udvendige, og i vinteren 2018/19 var det planen at bygge køkken og toiletter, og færdiggøre restauranten.

Vi havde håbet at kunne åbne til sommersæsonen 2019. Vi indsendte ansøgning om byggetilladelse til Guldborgsund Kommune i oktober 2018, men først i slutningen af februar 2019 kom kommunens godkendelse, så arbejdet kunne begynde i midten af marts. Derfor kunne det ikke lade sig gøre at blive færdig til sæsonen.

I slutningen af august var det omfattende arbejde færdigt, og i begyndelsen af september skrev vi til Guldborgsund Kommune og færdigmeldte byggeriet. Vi håbede så, at vi kunne være klar til efterårsferien.

Guldborgsund Kommune skal udstede en ibrugtagningstilladelse, før vi kan få tilladelse af levnedsmiddelkontrollen og bevillingsmyndighederne.

Vi har fortsat intet hørt fra Guldborgsund Kommune.

Der er mange der spørger, hvornår vi åbner. Der er mange, der har ønsket at bestille mindre eller større selskaber. Der er flere, der har søgt job.

Vi kan ikke svare dem.

Mens vi venter på Guldborgsund Kommune er her lidt billeder fra den tomme færdige restaurant.

Med venlig hilsen
Ole Garde

Der er plads til 80 – 90 personer indendørs.
Kanderne til husets vin står klar. Denne gang bliver der både almindelig og økologisk vin på kande.
På terrassen kan der sidde omkring 50 personer. Der er udsigt til den store have og Rørsøen.
Skål.
Restauranten ligger i Nysteds ældste bevarede pakhus.
I gennem næsten 100 år var der systue i ejendommene.
Køkkenet er dejligt stort
Der er indrettet tre almindelige toiletter og et handikaptoilet

Skrevet i: Billedserie, Erhverv, Forside, Musik

Bo Evers Band giver koncert i Nysted

2. oktober 2019 af Ole Garde Skriv kommentar

Fredag d. 25. oktober kan Byhusforeningen præsentere Bo Evers Band ved en koncert i Nysted Biograf-Teater.

Bo Evers er en charmerende poet. Hans underfundige rim og skæve tekster er forfriskende og en oplevelse i sig selv. 

Nogle kender måske sange som ‘Fred’, ‘Barry White’ og ‘Hver Anden Weekend’. I løbet af 2019 har han også udsendt EP-en ’Død’ med bl.a.nummeret ’Fri Mig’.

En koncert med Bo Evers er altid en oplevelse ud over det sædvanlige med hans legesyge musik og de sjove, underfundige og finurlige tekster, som ikke ligner noget andet indenfor den dansksprogede musik. Her kombinerer han sit specielle folk- og viseunivers med bl.a.  gypsyswing og alt mellem pop til punk.

Når og hvis alt dette til koncerterne blomstrer op i en højere enhed, kan det både sætte gang i lattermuskler og tårekanaler, når bandets musikalske nærvær strømmer fra scenen og helt ned til bagerste del af salen.

Der er helt sikkert basis for en overraskende og forrygende fredag aften, når Bo Evers og hans kvartet går på scenen i Nysted Biograf-Teater for at spille og underholde.

Hvis man vil deltage i aftenens buffet fra kl. 19.00, kan det ligesom billetter til koncerten købes på www.billetsalg.dk.

Koncerten begynder kl. 20.30, og dørene åbnes kl. 18.30.

Skrevet i: Forside, Kultur, Musik

Kulturel weekend i Nysted

17. juni 2019 af Ole Garde Skriv kommentar

Der var mange forskellige arrangementer i Nysted i weekenden.

Weekenden 14. – 16. juni bød på mange forskellige kulturelle arrangementer i Nysted.

Nysted Lyrik- og Visefestival

Nysted Lyrik- og Visefestival startede fredag kl. 14 i haven bag Aarestrups Museum. Her spillede blandt andet Halfdanskerne, der består af Mads Westfall, Lars Grand og Rasmus Vennevold. De sang og spillede sange med tekster af Benny Andersen, Halfdan Rasmussen og andre danske digtere.

Bæltkunst

Bæltkunst hed en udstilling med deltagelse af tyske og danske kunstnere, der blev afholdt i Nysted fra den 14. juni til den 16. juni 2019. 10 kunstnere i Nysted var værter for 16 tyske gæster.

Der blev udstillet i eksisterende gallerier og tomme butikslokaler i midtbyen.

Nysted Orgelmuseum

Endeligt åbnede Nysted Orgelmuseum eller en stor og langvarig ombygning. Fredag kl. 11 blev dørene åbnet, og omkring 150 mennesker var mødt op.

Ved koncerten spillede Maren Wassermann, der er organist i Burg på Femern, Panna Ildikó Friis-Grigoncza, der er organist i Nysted Kirke, Jacob Friis-Grigoncza, der er organist ved Brydebjerg-Krumsø pastorat og Rosa Sylvest fra Døllefjelde, som går i 5. klasse og har spillet orgel siden september 2018.

Nysted Avis var med til nogle af arrangementerne, og bringer her lidt stemningsbilleder fra weekenden.

Foto: Ole Garde

Aarestrups museum skulle have dannet rammen om Nysted Vise- og Lyrikfestival, men arrangementerne måtte flyttes til Biografen på grund af dårligt vejr.

Peter Abrahamsen, der er arrangør af festivallen byder velkommen
Lørdag eftermiddag med sangerinden Ragna Ea, som er opvokset på Lolland. Med sig havde hun guitaristen Per Nielsen
Lørdag formiddag var der koncert og officiel åbning af Nysted Orgelmuseum.
Panna Ildikó Friis-Grigoncza og Jacob Friis-Grigoncza, der ejer og bor i orgelmuseet, fik mange gaver og blomster til åbningen.
Der er mange fine landsbyorgler i det nye museum.
Rosa Sylvest fra Døllefjelde, som går i 5. klasse og har spillet orgel siden september 2018 indledte orgelkoncerten med ‘Pippi Langstrømpe’.
Panna Ildikó Friis-Grigoncza er organist i Nysted Kirke og Jacob Friis-Grigoncza er organist ved Brydebjerg-Krumsø pastorat. Fælles ejer de orgelmuseet. Her spiller Panna sammen med Maren Wassermann, der er organist i Burg på Femern, og som spiller på et af de andre orgler.
Maren Wassermann er organist i Burg på Femern.
Omkring 150 kom forbi og deltog i åbningen af museet.
Panna Ildikó Friis-Grigoncza fortæller om Orgelmuseet.
Jacob Friis-Grigoncza afsluttede koncerten.
Bæltkunst havde udstillere mange steder. Her i det gamle Partex, hvor Michaels bil holder udenfor som blikfang.
Bæltkunst udstillet hos Kold.
Galleri Kold
Keramik fra Fehmarn
I Partex var der – udover kunst – udstillet en samling gamle sort/hvide fjernsyn, og gamle radioer.
Selv militæret var åbenbart på besøg i løbet af weekenden.
De første stokroser var sprunget ud i anledningen.
Natten mellem lørdag og søndag måtte Flaggruppen opgive at tage flagene ned på grund af mangel på frivillige. Så flagene var klar tidligt søndag morgen. Flaggruppen vil meget gerne høre fra folk, der har lyst til at hjælpe med at sætte flag op en gang i mellem.

Skrevet i: Billedserie, Forside, Kultur, Musik

Så åbner Nysted Orgelmuseum

13. juni 2019 af Ole Garde Skriv kommentar

Også Nysted Vise- og Lyrikfestival og den store udstilling Bæltkunst gennemføres i denne weekend i Nysted.

Lørdag d. 15. juni kl. 11 åbnes dørene for første gang for koncertpublikum i Orgelmuseet i Nysted i forbindelse med Bæltkunst arrangementet.

Nysted Orgelmuseum består af landsbykirke-orgler fra 1800-tallet. Orglerne kan ses og spilles i en unik, nyrestaureret bygning med smuk have og udsigt over Rørsøen.

Den ny facade bygget efter gamle billeder.

Nysted Orgelmuseums facade inden ombygningen.

Fire organister spiller

Ved koncerten spiller Maren Wassermann, der er organist i Burg på Femern, Panna Ildikó Friis-Grigoncza, der er organist i Nysted Kirke, Jacob Friis-Grigoncza, der er organist ved Brydebjerg-Krumsø pastorat og Rosa Sylvest fra Døllefjelde, som går i 5. klasse og har spillet orgel siden september 2018.

Panna ved et af orglerne

Organisterne spiller delvist solo og delvist sammen – firehændigt. Der bliver spillet på fem historiske kirkeorgler og en harmonium fra 1800-tallet.

Der er også udstillinger i Orgelmuseet. Det er Albrecht Theurer / Objekter i natursten; Matthias Offner / Træarbejde og didgeridoo; Hannelore Bönnighausen / Akrylmalerier, himmel og hav; Brita Polte-Walter / Grafik, mixed media

Søndag d. 16. juni kl. 13 læser Thorvald Berthelsen op, og temaet er de kunstværker, som er udstillet i Orgelmuseet, hans egen inklusive.
BÆLTKUNST, MUSIK OG ORD Mød kunstnere fra Lolland og Femern, når der vises kunst i Nysted.

Tysk Dansk udstilling

Bæltkunst hedder en udstilling med deltagelse af tyske og danske kunstnere, der afholdes i Nysted i perioden fra den 14. juni til den 16. juni 2019. Se mere her.

Denne gang står 10 kunstnere i Nysted som værter for de 16 tyske gæster.

Nysted Vise- og Lyrikfestival

I denne weekend gennemføres også Nysted Vise-og Lyrikfestival. Se mere her.


Se også:

Nysted Orgelmuseum åbner snart
Orgelmuseum i Adelgade i Nysted

Skrevet i: Forside, Kultur, Musik

  • « Go to Previous Page
  • Go to page 1
  • Go to page 2
  • Go to page 3
  • Go to page 4
  • Go to page 5
  • Go to page 6
  • Go to Next Page »

Primær Sidebar

Seneste nyheder

Nye solgte ejendomme i Nysted området

25. marts 2023 - 6:00

Nello & the helping hand blues Band

9. februar 2023 - 9:58

Bobo Moreno & KK Soulband i Nysted Biograf – UDSOLGT

28. januar 2022 - 8:43

Netto lukker den 23. oktober

11. oktober 2021 - 17:09

Grace James i Nysted Biograf

31. august 2021 - 16:07

Så åbnede middelaldermarkedet

7. august 2021 - 8:58

Brand i landejendom

3. august 2021 - 8:00

Havnefest og markedsdag

2. august 2021 - 11:53

Kvinde på 78 år fra Nysted død efter trafikuheld

29. juli 2021 - 13:30

Nysted lokalhistoriske Arkiv søger materiale

28. januar 2021 - 15:19

Gult og grumset vand i Nysted

29. december 2020 - 8:09

Glædelig jul og godt Nytår

23. december 2020 - 16:06

Tyveri, våben og ulovlige stoffer

16. december 2020 - 10:26

Julebelysningen tændt i Nysted

20. november 2020 - 15:59

Julemarked og juletræstænding aflyst

19. november 2020 - 17:17

Nysted Kalenderen

Der er ingen kommende begivenheder.

Vis kalender

Billedserier

Havnefest og markedsdag

Igen oversvømmelse i Nysted havn

Mens vi venter på Guldborgsund Kommune

Hajkutter Festival & Regatta vel overstået

Sankt Hans bål i Nysted Havn

Kulturel weekend i Nysted

Sommermarked på Gammel Torv

Så kom de nye flagstænger frem

Copyright © 2023 · Metro Pro til Genesis Framework · WordPress · Log ind