Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Nogen har slukket lyset i mange af julekransene.
— Så er vores julebelysning igen udsat for sabotage. Lysene er slukket i tyve af vores dekorationer. Nu skal vi op på en stige og tænde dem enkeltvis kl. 16.30 i morgen. Stopper det aldrig? skriver Hanne Møller Bruun i dag.
Hanne Møller Bruun er med i Nysteds flaggruppe, der også står for julebelysningen i Nysted.
Det er meget kompliceret at tænde julebelysningen igen. Det fungerer på den måde, at alle kransene helst skal tændes samtidigt. Når de er tændt, lyser de i seks timer, og holder pause i 18 timer.
Allerede problemer fra første dag
Allerede første aften, efter at julebelysningen blev tændt, blev en af standerne løftet op af holderen og lagt på tværs over Adelgade ved Kolds butik.
Et par dage efter forsvandt yderligere fire julekranse.
Et par dage efter var den gal igen. Her blev to standere ødelagte, og to lyskranse stjålet. Det var på Gl. Torv og i Adelgade ved hjørnet af Smedestræde. Igen søndag forsvandt yderligere fire julekranse på Gl. Torv.
Chikane af beboere i Gartnerparken
Samtidigt har flere fortalt om ubehageligere oplevelser omkring Gartnerparken.
En fortæller på Facebook, at vedkommende tre gange på 15 – 20 minutter har oplevet, at der bliver ringet på dørklokken, uden at der er nogen, når der bliver lukket op. Flere fortæller, at de er begyndt at låse deres hoveddør, selvom de er hjemme.
Efterlyser ansvarlige forældre
Flere efterlyser forældre, der kan tale med deres børn.
— Jer, som har unge drenge eller snakker med dem fra efterskolen, gider I ikke tage en grundig snak med dem om, hvordan man opfører sig? Sådan bliver der blandt andet skrevet på debatten.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.