• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Privatlivspolitik
  • Annoncering
  • Om Nysted Avis
  • Log In
    • Log In
    • Opret bruger
    • Rediger profil

Nysted Avis

Avis for Nysted og omegn

Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området

Facebook
  • Alle nyheder
  • Magasinet
  • Kultur
  • Om Nysted
    • Restauranter og hoteller i Nysted
    • Boliger til salg
  • KALENDEREN
  • Kort

Nysted Avis

Åbent hus i den gamle fabrik

25. november 2018 af Ole Garde 2 kommentarer

Lørdag den 1. december holder vi åbent hus for alle interesserede.

Rejsebureauet AirTiki, Restaurant Det Gamle Pakhus og Nysted Avis inviterer til åbent hus i forlængelse af julemarkedet i Nysted, lørdag den 1. december fra kl. 13.30 til sidst på eftermiddagen.

Se videre under billedserien

Restaurant Det Gamle Pakhus
Restaurant Det Gamle Pakhus
Terrasse mod rørsøen
Systuen
Mødelokale
Kontorlokalerne
Køkken
Trappe til lejlighed
Stuer
Stuer
Stuer
Restaurant Det Gamle Pakhus

Vi har snart bygget om i et års tid. Der har været mange overraskelser, men de fleste heldigvis positive. Vi er slet ikke færdige, men så langt at vi selv godt synes, vi kan være bekendt at vise det foreløbige resultat frem.

Alle er velkomne

Vi holder vores åbent hus i forbindelse med julemarkedet i Nysted, hvor der i forvejen er mange mennesker i byen. Alle er velkomne til at komme forbi til en kop kaffe eller et glas vin. Vi er ikke færdige med køkkenet til restauranten, så man må nøjes med de våde varer. Og vi har IKKE gløgg.

I løbet af eftermiddagen bliver der rundvisninger, hvor interesserede får mulighed for at se det store hus. Der er i alt 2.600 m2 under tag. Vi vil også fortælle lidt om de mange planer. Marianne vil være der hele eftermiddagen til at fortælle om restauranten.

Vi glæder os til at hilse på jer.

Rejsebureauet AirTiki

Rejsebureauet AirTiki er snart tyve år gammelt. Bureauet sælger rejser til hele verden, men mest de store oversøiske rejser. Ud over kontoret i Nysted, har bureauet kontor på Wilders Plads i København.

AirTiki arrangerer rejser for både virksomheder og private. I dag er AirTikis største kunder kommuner, skoler og mindre virksomheder. Vi har dog også en del private kunder, der gerne vil have hjælp til de store rejser.

Restaurant Det Gamle Pakhus

Restauranten forventes at åbne til foråret 2019. Vi venter for øjeblikket på tilladelse fra Guldborgsund Kommune til ombygning af køkken og toiletter.

Restauranten bliver Nysteds største, med plads til 80 spisende gæster og op til 130 gæster til musikarrangementer. Herudover har vi plads til 50 spisende gæster udendørs på terrassen. Senere håber vi at få tilladelse til indretning af lokale til private selskaber med plads til 50 gæster.

Nysted Avis

Nysted Avis er startet som et eksperiment. Kan det lade sig gøre at drive en – godt nok internet-baseret – avis i så lille en by som Nysted?

Vi håber med tiden at finde andre interesserede i Nysted, der vil være med til at skrive eller vedligeholde avisen.

Skrevet i: Forside, Nysted Avis

Nu kommer Nysted Avis

7. november 2018 af Ole Garde Skriv kommentar

Nysted Avis åbner med daglige nyheder fra Nysted og omegn.

Nu kommer den første version af Nysted Avis. Har du lyst til at være med, så kontakt os!

Ole Garde

Siden vi for nogle år siden flyttede til Nysted, har jeg haft den ide at udgive en digital avis for Nysted og omegn.

Indtil nu har vi kun få nyheder fra Nysted i Folketidende og Sakskøbing Avis, der har gjort det udmærket, men som ikke har haft så mange nyheder fra vores område. Det har også været muligt at få oplysninger fra de to Facebook grupper, der findes for os fra Nysted, samt fra f.eks Nysted.dk og andre websider.

Da det er et stort arbejde at vedligeholde websider, har de eksisterende websider ofte været unøjagtige. Samtidigt er Facebook ikke altid velegnet som nyhedsmedie, da det ofte bliver diskussioner for og imod det emne, der diskuteres.

Endeligt har jeg savnet en opdateret aktivitetskalender, samt en oversigt over virksomheder og foreninger i Nysted og omegn.

Det er meningen, at Nysted Avis skal fungere som et ‘gammeldags nyhedsmedie’, der forsøger – objektivt – at formidle de nyheder, der kan have almen interesse i Nysted og omegn. Nysted Avis vil ikke selv have en mening, men formidle andre meninger gennem interviews m.v.

Det er mit håb, at der er andre i vores område, der vil være med til at skrive i avisen og til at vedligeholde kalenderen.

Nysted Avis er et anpartsselskab (Nysted Avis ApS). Vi er registreret i Pressenævnet og i Danske Medier.

Det er meningen, at avisen skal være gratis, men at der hen af vejen bliver mulighed for at annoncere og tegne støtteabonnementer.

Jeg håber, I vil tage godt imod Nysted Avis.

Med venlig hilsen

Ole Garde
Ansvarshavende.

De nyheder, der findes på nuværende tidspunkt har været brugt til at opbygge avisen, og flere er blot test.

Hvis du vil være med til at skrive

Hvis du har lyst til at være med til at skrive, vedligeholde kalender, tage billeder eller noget andet, er du meget velkommen. Du skal starte med at registrere dig her:

Opret bruger

Husk at skrive en kort beskrivelse af, hvad du kunne tænke dig. Hverken dine oplysninger eller din beskrivelse vises for andre.

 

Skrevet i: Forside, Nysted Avis

Hjælp til Nysted Kalenderen

5. oktober 2018 af Ole Garde Skriv kommentar

Nysted Avis søger interesserede, der har lyst til at være med til at vedligeholde Nysted Kalenderen.

Allerede nu er der rigtigt mange aktiviteter med i Nysted Kalenderen.

Kalenderen fortæller, hvad der sker i Nysted og omegn på en nem og overskuelig måde. Det er muligt at sortere i begivenhederne, så man f.eks. ser det, der er for børn. Eller musik og kultur?

Vejledning
Det er muligt selv at oprette og vedligeholde begivenheder i Nysted kalenderen. Følg venligst nedenstående korte vejledning.
  1. Først skal man oprette sig som bruger på Nysted Avis. Det gøres i toppen til højre af Nysted Avis webside. Vælg ‘Opret bruger’ i undermenuen under Log in. Udfyld de ønskede oplysninger, og også gerne en kort beskrivelse af, hviske begivenheder du kunne tænke dig at oprette eller vedligeholde. Skriv gerne dit telefonnummer i beskrivelsen. Ingen af de data du taster bliver offentliggjort, det er kun så Nysted Avis kan se, hvem du er.
  2. Gem oplysningerne.
  3. Send en e-mail til kalender@nysted-avis.dk, hvor du fortæller os, at du gerne vil kunne oprette begivenheder under Nysted kalenderen.
  4. Efter kort tid modtager du en mail, og så er du klar til at logge ind og oprette begivenheder i Nysted kalenderen. Ny begivenheder tilføjes i den nye menu, som man kan se i toppen, og hvor der står tilføj – begivenhed.

Frivillige til vedligeholdelse af kalenderen

Men det kan blive meget bedre.

Vi vil gerne have ALLE begivenheder og aktiviteter med i Kalenderen. Derfor søger vi interesserede, der har lyst til at være med.

Kalenderen er opbygget sådan, at alle selv kan oprette og vedligeholde begivenheder. Og det er ikke svært.

Organisationer og foreninger i Nysted

Nysted har rigtig mange foreninger og rigtigt mange aktiviteter.

Vi håber derfor at også organisationer og foreninger i Nysted og omegn fremover selv vil være med til at registrerer deres egne aktiviteter i kalenderen.

Hvis der ønskes hjælp med at komme i gang, er man altid velkommen til at kontakte Nysted Avis på 56 18 02 02.


Se også:

Nysted kalenderen

Skrevet i: Forside, Nysted, Nysted Avis

Primær Sidebar

Seneste nyheder

Nye solgte ejendomme i Nysted området

12. juni 2025 - 9:50

Nello & the helping hand blues Band

9. februar 2023 - 9:58

Bobo Moreno & KK Soulband i Nysted Biograf – UDSOLGT

28. januar 2022 - 8:43

Netto lukker den 23. oktober

11. oktober 2021 - 17:09

Grace James i Nysted Biograf

31. august 2021 - 16:07

Så åbnede middelaldermarkedet

7. august 2021 - 8:58

Brand i landejendom

3. august 2021 - 8:00

Havnefest og markedsdag

2. august 2021 - 11:53

Kvinde på 78 år fra Nysted død efter trafikuheld

29. juli 2021 - 13:30

Nysted lokalhistoriske Arkiv søger materiale

28. januar 2021 - 15:19

Gult og grumset vand i Nysted

29. december 2020 - 8:09

Glædelig jul og godt Nytår

23. december 2020 - 16:06

Tyveri, våben og ulovlige stoffer

16. december 2020 - 10:26

Julebelysningen tændt i Nysted

20. november 2020 - 15:59

Julemarked og juletræstænding aflyst

19. november 2020 - 17:17

Nysted Kalenderen

Der er ingen kommende begivenheder.

Vis kalender

Billedserier

Havnefest og markedsdag

Igen oversvømmelse i Nysted havn

Mens vi venter på Guldborgsund Kommune

Hajkutter Festival & Regatta vel overstået

Sankt Hans bål i Nysted Havn

Kulturel weekend i Nysted

Sommermarked på Gammel Torv

Så kom de nye flagstænger frem

Copyright © 2025 · Metro Pro til Genesis Framework · WordPress · Log ind