Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Nysted fik lørdag ny systue med butik i Adelgade.
Lørdag den 3. november åbnede en ny butik i Adelgade i Nysted.
Flytter virksomheden fra Kettinge til Nysted
Det er Mie Wede, der har besluttet at flytte sin virksomhed fra Fogedgaard i Kettinge til Nysted, oplyser hun over for Nysted Avis.
Det er planen at have åbent 4 dage om ugen.
Alle former for syopgaver
Systuen foretager alle former for syopgaver til både mennesker og dyr.
— Det kan være oplægning af bukser, nye lynlåse og andre reparationer, men også syning af nyt tøj efter mål, siger Mie Wede.
Mie Wede har tidligere arbejdet i Frøken Pil i Rødby og efter sin barsel satser hun nu på folk og stemningen i Nysted.
I forbindelse med åbningen søger Mie Wede andre, der selv syr børnetøj, og som ønsker at få det solgt i den nye butik.
Tan
Ud over syopgaver, har butikken Tan.
— Tan er et naturligt alternativ til solarie, fortæller Mie Wede. Det er en spray af etiske olier og naturlige plante ekstrakter, der giver huden en brun farve. Marterialet er allergitestet og parfumefri.
Færdselsuheld
I begyndelsen kan det være kortere åbningstider, da Mie Wede i sidste uge var ude for et færdselsuheld, og fik en skade på rygsøjlen.
— Jeg må gerne gå rundt og bestille noget, bare det ikke gør ondt, og bare jeg tager det roligt, siger Mie Wede. Det med at tage det rolig er jeg bare ikke altid rigtig god til…
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.